metode

At måle det, ingen har registreret

Der er ingen liste at hente, så sitets to halvdele skal fortjenes hver for sig: påstanden om, at der ikke findes et register, og nålene på kortet. Den første er efterprøvet mod primære retskilder; den anden er læst ud af offentlige miljøgodkendelser, ét dokument ad gangen, med hver eneste fejl talt med.

Første del

At bevise fraværet

retsinformation.dk
Fritekstsøgning i hele det danske lovkorpus — 193.541 dokumenter tilbage til 1849 — giver 54 dokumenter med ordet »køletårn«: affaldsbekendtgørelser, der nævner dem i klassifikationslister, håndbogen for energikonsulenter, vejledning om støjberegning. »Vådkøletårn«: 0. »Fordampningskøl«: 0. Ingen retsforskrift definerer, regulerer eller registrerer køletårne.
BEK 721/2024
Legionellabekendtgørelsen (i kraft 1. januar 2025, ændret ved BEK 1192/2025) er læst i sin helhed fra den officielle XML. Anvendelsesområde: varmt brugsvand på sygehuse og plejehjem. Forekomster af »køletårn«: 0. Af »befugt«: 0. Af »aerosol«: 0. Den kræver, at prøveresultater indberettes til kommunalbestyrelsen; den registrerer ingen anlæg.
BBR
Bygnings- og Boligregistrets kodeliste for tekniske anlæg rummer 40 koder. Intet køletårn, intet befugtningsanlæg. »1920 Køleanlæg« samler al køleteknik under ét; i 196 opslag i aktuelle BBR-data på ejendomme, der er udvalgt, netop fordi de har køling — supermarkeder, skøjtehaller, industrianlæg — optrådte koden 0 gange. 80 % af alt registreret er kode 1110, en nedgravet olietank.
Europa
EWGLI/Eurosurveillance-undersøgelsen af 39 lande nævner Danmark blandt dem uden registrering af våde køleanlæg. Norge kræver anmeldelse til kommunen (forskrift om miljørettet helsevern § 11c — ofte forvekslet med dansk ret). Holland udgiver et landsdækkende kort med åben WMS/WFS; RIVM vurderer, at selv det kun dækker omkring 30 % af cirka 4.000 tårne.
OpenStreetMap
Alle tagging-konventioner afsøgt i Danmark med en positiv kontrol (samme forespørgsel giver 6 i Tyskland): man_made=cooling_tower — 0. building=cooling_tower — 0. tower:type=cooling — 3, alle uden navn, og ét formentlig et fejltagget tørretårn. Ingen af de 107 kortlagte termiske kraftværker i Danmark bærer nogen af de tre tags. OSM har desuden slet intet ordforråd for vådt kontra tørt, så fraværet af et »tør«-tag læses aldrig som »våd«.

Lige så sandt, og sagt med samme vægt: Danmark har reelt færre tårne end nabolandene. De store termiske værker ligger ved kysten og køler med havvand; Københavns fjernkøling kører på havnevand; Kalundborg er ved at erstatte sine industritårne med et 166 MW havvandsanlæg. »Intet register« og »få tårne« står begge på denne side, fordi det ene uden det andet er misvisende.

Anden del

At finde tårnene alligevel

Køletårne dukker op ét eneste offentligt sted: i teksten i miljøgodkendelser og tilsynsrapporter. Miljøstyrelsens DMA udgiver begge dele — en geodatatjeneste med navn, CVR og koordinat for hver reguleret virksomhed, og sagsdokumenterne som PDF. Intet forbinder de to. Det gør dette site.

Rammen

Én åben WFS-forespørgsel (sideopdelt) giver alle 48.801 miljøregulerede virksomheder i Danmark. Hver eneste besøges: dens sagsliste, hver sag, hvert dokument, der kan hentes. Rækkefølgen er tung industri først, så kortet fyldes op dér, hvor tårnene faktisk er — men ingen kategori springes over.

Ordforrådet

Miljøgodkendelser af ammoniakkøleanlæg kalder det samme anlæg en fordampningskondensator, så en søgning på »køletårn« alene underrapporterer fødevarevirksomheder, kølehuse og slagterier systematisk. Scanningen matcher hele ordforrådet for åben fordampningskøling, husker, hvilket ord der ramte, og folder aldrig adiabatiske kølere — en anden maskine — ind i tallet.

Matchningen

Danske godkendelses-PDF'er deler ord op på tværs af kerning-arrays og orddeler hen over linjeskift; en naiv søgning giver 0 på dokumenter, der indeholder ordet et dusin gange. Teksten trækkes ud med systemets PDF-motor og matches derefter uden mellemrum og bindestreger, med en offset-tabel, der fører hvert træf tilbage til læsbar tekst — det citat, du ser på kortet.

Fejlene

En PDF, der ikke giver tekst fra sig, er ikke en virksomhed uden køletårn — det er en fejl, og den bliver talt med. Kolofonen nederst på forsiden, under stregen, oplyser hvor mange virksomheder der er læst, hvor mange dokumenter der er hentet, hvor mange der modstod tekstudtræk, og hvor mange kald der fejlede. Et gulv, der skjuler sine huller, holder op med at være et gulv.

Hvad det ikke er

Læs nålene rigtigt

ikke en optælling
Et tårn står her kun, hvis en sagsbehandler har skrevet det ind i et offentligt dokument. Små komfortkøletårne på kontorer og hospitaler kræver sjældent en miljøgodkendelse og er strukturelt usynlige for denne metode — og for enhver anden offentlig metode i Danmark. Tallet er et gulv.
ikke alle våde
En nål betyder, at dokumentet brugte ordene. Hvor ordlyden skelner mellem åbent/vådt og tørt, vinder den stærkeste kategori, og hvor den ikke gør, siger nålen det. Intet her påstår, at et tårn er vådt, medmindre godkendelsen gør det.
ikke et landstal
Der står intet nationalt skøn på dette site, hverken skaleret fra Holland eller andre steder fra. De eneste redelige danske mængdeangivelser er Miljøstyrelsens »adskillige« (2004) og SSI's »kun få« — citeret ordret og bevidst ikke omregnet til et tal.
forældes hurtigt
Den største kendte koncentration af danske industrikøletårne — Kalundborg — er ved at blive revet ned til fordel for havvandskøling i løbet af 2026. Hvert tal på dette site bærer den dato, det blev læst på.